DIT VALG GJORDE ONDT!
På sådan en dag skulle hun bare lege hele dagen
Hun skulle grine og more sig
Hun skulle føle sig smuk, ikke bare udenpå, men også indeni….
Hun ville smile og hilse på alle hun møder
Hun ville sove trygt i nattens skær fra månen.
Hun ville se frem til næste dag hvor hun atter kunne lege og more sig…
Hun kunne grine og føle sig smuk.
Men hun leger ikke længere på noget tid af dagen
Hun griner ikke og morer sig ej
Hun føler sig snavset, ikke bare udenpå, men også indeni…
Hun møder ikke længere nogen, for hun går ikke ud.
I nattens skær ryster hun af grådens magt
Hun er bange for næste dag og frygter at hun stadig trækker vejret…
Hun er tavs og føler sig forladt.
Dem hun legede med kommer ikke længere til hende
De griner og morer sig bare
De tænker ikke længere på hende for hun er blevet mærkelig
De undre sig ikke længere for de ser hende ikke
Om natten sover de trygt i deres senge
De glæder sig til at lege, synge og danse alle de næste dage der kommer…
De glæder sig og smiler.
En tilfældig dag forvandles til rædslens kabinet
Hendes grin holdt op og der var intet at more sig ved
Hendes uskyldige krop blev til et hylster af snavs og smerte
Han holdt så fast at alt brast i hendes hjerte
Dagen og natten bliver aldrig den samme
Tanken om engang, er aldrig mere fremme.
Nu kun alene og forladt.
Kære du derude der handlede på denne syge tanke
Der bragte alt denne smerte
Der tog hendes uskyld og slæbte hende over i rædslerne forgård
Hvad bragte du dig selv med det?
Hvad har dog gjort dig så ondt at du må skade hende?
Din egen platform forsvandt med hende
Det sekund du tog hendes liv.
Engang i fortiden legede du selv så glad og fri
Du grinede og lo det meste af dagen
Du følte dig stærk og klog og videbegærlig
Det håber jeg du engang har følt.
Nogen kom og malede dit lærred
Men kun som de selv følte for
1 sekund skal der til for at vælge-
Det ser bare ikke sådan ud-
Du fik dine egne valg til at bringe
Glæde og fred i dit liv med dig selv…
Streger på lærred kan godt males over
Farver kan dækkes så skrig blir til smil
Jeg ønsker så meget du vidste bedre…
Velvidende hvad du havde valgt…
At hun skulle smile, danse og synge
Fra tidernes morgen til verden er slut
Kærlighed fødes og her bringes glæde
Det er alle mennesker forundt!
Af, Käthe Ejlerskov Reimann.